tirsdag den 23. februar 2010

Dreng

Han var opvokset i en kernefamilie. Det vidste han ikke dengang, men var blevet klar over det sidenhen. Havde startet i vuggestue, hvor hans mor grædende havde efterladt ham til en opdragelse hun ikke selv havde kontrol over.
Men de værdier han lærte der "måtte jo komme ham til gavn senere i livet". Han kunne ikke huske, at hun forlod ham og mindedes ingen glæde ved igen at blive hentet. Han voksede bare. Ud af sit tøj, ud af sine sko og ind i en verden, som for ham var en forstad til København.


Da han kom i børnehave begyndte problemerne så småt. Han bed, slog, spyttede og sparkede. Havde ikke nogle interesse i at dele noget med nogen. Pædagogerne indkaldte til møde. De mente, det var fordi han var enebarn. Hans far mente bare, det var fordi han var en "frisk dreng". Han var uregerlig, kaldte de det. Tit så man ham stå ude i øsende regnvejr med håndfladerne vendt mod himlen. Når de prøvede at kalde ham ind, reagerede han ikke.

Da de på et tidspunkt skulle have et kæledyr med, valgte han at ignorere sin hamster og medbringe en legetøjsbil. Han ønskede sig en hund, men hans forældre "gad ikke at passe den".
Det havde han nu heller aldrig bedt dem om.
Der var en pige, Sofie, der havde en hund med. En Yorkshire terrier på kun 20 uger. Den slog han ihjel, inden de skulle have frugt. Han kunne godt huske at have kvalt den, men at han ligefrem også skulle have presset dens øjne ind i dens lille kranie stod ikke helt klart.


Forældrene blev tilkaldt. Mor kom i sin apotekerkittel og far i sit arbejdstøj. De havde set bekymrede ud. Og vrede. Pædagogerne havde svært ved at forstå det, der skete. De brugte ordet empati, og han troede, de talte om en ny is.

Han var 5 år.

Så fik han en støttepædagog. Det var en, som var ansat til at "holde øje med ham og se, om han havde det godt". Det var en kvinde. Meget ulig hans mor. Hun var tyk og havde tendens til at svede meget. I ansigtet.

Han var hurtig til at lære hende at kende. Hurtig til at narre hende. De andre børn undgik ham heller ikke men trak sig ud af legen, når det blev for vildt.
Der blev holdt mange møder, og der blev snakket meget. Han lærte kun en ting.

Der var altid kvinder til stede.

fredag den 19. februar 2010

Jeg elsker mine Myspace mails

"are you angel?ı thınk you are angel.can we talk?my skype matteo_notte
my msn matteo_notte@windowslive.com"

Alle er naturligvis velkommen til at svare.

lørdag den 6. februar 2010

Gårsdagens bedste citat:

"Hun er alt for kristen til at være med i X-factor"