onsdag den 20. januar 2010

Minutterne

4 minutter:
Vælter ud af døren, og ud i en opgang, jeg ikke synes at kende.
Der lugter af pis, karry, vådt tøj og hund- og en lille smule af råddenskab. På den dårlige måde.

Knytter pengene i hånden, så mine knoer bliver hvide, og tager trappen som jeg tager alle folk.

Hurtigt, vredt og hårdt.

Ude på gaden, vælter folk rundt, det er eftermiddag, og Vesterbros nye ludere, de smartklædte mødre iført retrobarnevogne, bevæger sig i hastige skridt fra cafe til cafe, mens latte og brownies gør dem gravide igen. På den dårlige måde.

Jeg går hurtigt ned til kirken.
Nu er det min tur, til at få det rart.

Der er ingen ved kirken, og jeg begynder at småstresse.
Prøver at berolige mig selv, men må hurtigt indse at der er sket, et eller andet. På den dårlige måde.

Må op til Mohammed, selvom jeg sidste gang svor at det gjorde jeg aldrig igen. Ringer på dørtelefonen, og han trykker mig ind.
Får hurtigt handlet, og han får raget.
Hader mig selv for det. Hader ham, hader hans "smokke" og hans smag.


Får fixet på toilettet på torvet, og da mit baghoved rammer bagvæggen, ringer min mobil.

" Er det Camilla Buch- Jespersen?"

"Ja, det er....mig"

Jeg taler så langsomt og savlende, at jeg er lige ved at prøve at gentage da hun siger:

"Jeg er sygeplejerske på børneafdelingen på Hvidovre Hospital- jeg ringer for at meddele at din datter afgik ved døden for 4 minutter siden".

Nu kan jeg ikke tale, få luft eller forstå.

Fire minutter?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar